Et liv uden Allah

Tænk engang.. hvis jeg vågnede op om en morgen, og ikke kunne hviske min morgen bøn  "Al lovprisning til Allah, som gav os livet efter at have givet os død og til Ham er vores endelige afsluttende møde."

Fordi jeg ikke troede på Dig.. Og af hele mit hjerte beder jeg at det aldrig nogensinde sker.. men tænk en gang..

Tænk engang hvis mit liv kun handlede om at studere, skaffe mig et arbejde, blive gift, få børn, købe et hus, og leve - Leve såden, uden videre. Uden at tænke over at Du har givet mig dette sjæl. Dette liv. Disse velsignelser. En efter en. Som om, de alle sammen var en selvfølge. Uden at skænke dig en eneste tanke! Ikke en eneste taknemmelighed. 

Tænk hvis hele min eksistens ikke gav mening. At jeg ikke vidste, hvorfor jeg er til.. hvorfor vi er til.. hvad er meningen med det hele. meningen med verden, meningen med planeterne, meningen med hele unviverset. Hvorfor? og hvortil?

Tænk, hvis jeg bare kunne leve mine dage, måneder og år, uden at kende svarene til disse spørgsmål. Og endda accepterer det. Hvordan er det i det hele taget mulig at accepterer at man bare bliver sat til i denne verden, uden at vide hvorfor? Kan man virkelig bare acceptere dét?

Hvordan kan man være så skråsikker på at Du ikke findes, hvordan kan man bare drage så grusom en konklusion, når alt omkring mig beviser Din eksistens? Men såden vil det være, hvis jeg var indstillede på ikke at tro på Dig, hvis jeg ikke vidste om Dig, åh Allah.

Så ville jeg jo bare leve mit liv, overfladisk, på en fysisk måde, min krop er i live, men ikke min sjæl..

Tænk hvis jeg ikke troede på at retfærdighed vil sejre! Den retfærdighed du lovede et hvert menneske! At alle vil få deres rettigheder, alle som var blevet hånede, krænkede, misbrugt og dræbt, ikke kunne få retfærdighed! Tænk at leve et liv uden troen på dig åh Allah.. et liv hvor jeg ikke bedte til dig, løftede mine hænder og fortalte dig om min dybeste ønsker.. et liv, hvor jeg ikke kunne søge din trøst og din tillid. Tænk hvis jeg aldrig læste dine Ord, hvis jeg aldrig fik muligheden for at åbne Koranen og finde roen i Dine tegn, Dine påmindelser, Dine rådgivende varsler, og Dine smukke løfter. Sikke et tomt og sørgeligt liv. Bare dét at sænke tanken, skræmmer mig.

Men jeg vil ikke tænke tanken mere.. Og jeg takker dig Allah, og jeg kan ikke takke dig nok, for den indsigt. For at åbne mit hjerte og mit sjæl. 

 

Vi har skabt mennesket og Vi ved hvad dets sjæl tilhvisker det. Vi er tættere på mennesket end dets egen halspulsåre."
- Koranen 50:16



 

 

Jeg siger Allahu Akbar over 100 gange om dagen.

 

Allahu Akbar  - Gud er størst

De fleste af os har hørt frasen, i medierne, som en form opråb lige før nogen onde mennesker fortager et angreb. Og faktisk, så er jeg godt træt af at man bruger så smukt en frase, til noget som voldeligt og blodrigt som drab på uskyldige mennesker.

Det betyder Gud er størst. Det er ikke farligt hvis man tænker over det.. Selvom medierne desværre associerer det med angreb, men Allah er hævede over disse associationer. Islam er hævede over disse associationer og her er, hvorfor:

Gud er størst betyder Gud er større end alt i denne verden, Han er vores skaber, skaber af mig og dig, skaber af jorden, skaber af universet, skaber af galakserne og skaber alt hvad vi ser og hører. Han er større end vores problemer, større end vores konflikter, og derfor mægtigere end alle disse og kan hjælpe os ud af enhver situation bare vi beder om Hans hjælp. Han er den som har skabt os og kender os alle bedst. Han er ekspert på sin skabelse, så når jeg siger Allahu akbar, så påminder jeg bare mig selv om at han kan redde mig ud af de enhver situation på godt og ondt.

For min del så siger jeg denne sætning i rigtige mange situationer i løbet af dagen.

Jeg tror jeg har sagt Allahu akbar over en million gang i mit liv. Og jeg husker ikke jeg har skadede nogen eller sårede nogen efter jeg sagt det! Faktisk så siger alle praktiserende muslimer det, en del gange om dagen. Vi bruger det i kaldet til bøn. Vi siger det i daglige fem bønner. Vi siger det når vi er positiv overrasket, eller når vi er dybt såret over noget. Det bruges som en form for positivt bifald, ligesom "bravo" Det er bogstavelig talt bare en påmindelse for os, at Gud ER større, end alt i denne verden. En påmindelse i de bedste og dårligste tider.  

Nogle enkelte mennesker derude vælger så at misbruge den, og bruge den i negative og voldelige situationer, som Islam forbyder. Allah fortæller os i koranen at al drab på uskyldige mennesker er helt forbudt/haram, for enhver muslim.

Så at disse misbrugere vælger at udnytte denne smukke påmindelse i deres onde handlinger, minimer ikke Guds Mægtighed og Storhed. Han er fortsat den største og samtidig hæver sig over alle disse negative associationer som sidestilles med ham, Han er ophævet på alle niveauer.

 

 

#Islam #medier #muslim #Allahu #akbar #terrorisme #propoganda #fred

Hvorfor?

Fordi.. Fordi det er så vigtigt og essentielt lige nu. I denne tid. Hvor der ikke går 1 dag uden at der bliver nævnt noget, om muslimer, islam, eller mellemøsten generalt.. Hvor der bliver talt meget OM muslimer, og ikke så meget MED muslimer..

Og der begynder jeg at tenke, og reflektere og i mit hoved sidder der en masse bogstaver, ord og spørgsmål, som jeg gerne vil dele. som jeg gerne vil fortælle. Der bliver snakkede og skrevet og filmede så meget om det at "være en muslim" Som om det skulle være en utrolig mærkværdige og forundrende fænomen - og det er dét også! Men på den gode måde, mener jeg. Derfor har jeg lavede denne blog. For at sætte ord på ting og tang alt mellem himmel og jord.. for at have en stemme, og være et prik i dette lille puslespil.. fra mit perspektiv, fra en muslims perspektiv. Jeg håber i vil læse med :)

Les mer i arkivet » Januar 2016
hits